19.05.2023

Åbning af Skovlingesagaerne

Mandag den 22. maj kl. 11.00 åbner Skovlingesagaerne i Midt- og Vestsjælland. Den første af seks indvielser finder sted i Vrange Skov i Ringsted med borgmester Henrik Hvidesten, børn fra Gyrstinge Skole, forfatter Bodil El Jørgensen og teamet bag Natureventyr.

Hvem er skovlingerne
Dybt inde i de Midt- og Vestsjællandske skove bor Skovlingerne, et lille gnomlignende folk, som lever i tæt forbindelse med naturen. Da de skifter udseende efter årstiderne på samme måde som løvtræerne, kan de være ganske svære at få øje på, selv for det opmærksomme øje...

Det er præmissen for Skovlingesagaerne, skrevet af den kendte børnebogsforfatter Bodil El Jørgensen i samarbejde med Natureventyr. ”Det her er det sjoveste, jeg længe har lavet,” fortæller Bodil El Jørgensen, som ellers har lavet mange sjove ting som gadeteater og prisbelønnede børnebøger. ”Jeg elsker at gå på opdagelse i naturen, og jeg elsker at finde på sjove historier.”


Litterær satsning
Skovlingesagaerne er blevet til som led i den litterære satsning i Kulturregion Midt- og Vestsjællands kulturaftale med Kulturministeriet. De andre aktiviteter i satsningen er Forfatterskolen for unge og FGK, samt bibliotekernes projekt VestLÆSland – Ællebælle Maj Fortællefestival for de yngste.

Når Skovlingesagaerne henvender sig til børnefamilier er det med et ønske om, at eventyrerne kan få familierne ud i skoven og ind i litteraturen.

”Det er vigtigt for os i Midt- og Vestsjælland at styrke børnefamiliernes forhold til både litteraturen og naturen,” fortæller formand i Kulturregion Midt- og Vestsjælland, Hans Munk, (Kalundborg).

”At bevæge sig i naturen, mens man hører en god historie, giver både sundhed og fællesskab og forhåbentlig lyst til at læse mere.”


Natureventyr på App
De seks eventyr kan downloades på appen Natureventyr. Eventyrerne er indtalt af forfatteren, Bodil El Jørgensen, men forældrene kan også vælge at læse historierne højt selv.

Skovlingesagaerne kan opleves uafhængigt af hinanden, men det er håbet, at familierne vil tage på ture til andre skove i nabokommunerne for at udforske stederne og opleve nye skove og eventyr om skovlingerne. 


Premiere med forfatteren
Skovlingesagaerne får premiere i perioden 22. maj – 1. juni, hvor en klasse i hver kommune bliver inviteret til indvielse sammen med forfatteren, Natureventyr og borgmester eller kulturudvalgsformand i hver kommune.

Forud for premieren har Bodil El Jørgensen besøgt klasserne til fortælleværksted. Her har børnene dramatiseret og tegnet skovlinge i små bøger, de har fået med hjem.

 

Hæfte og diplom
Efter hver indvielse og gåtur får børnene et diplom og et hæfte med alle seks natureventyr. Hæfterne kan fremover fås i alle seks kommuners biblioteker og turistkontorer.

Lancering

Vrange Skov i Ringsted Kommune d. 22. maj kl. 11-13

Adresse: Vrangeskov, det gamle traktørsted, Haraldstedvej 130, 4100 Ringsted

Åbningstale: Borgmester Henrik Hvidesten plus udvalgsformand Mette Ahm-Petersen

Ravnsholte Skov i Lejre Kommune den 23. maj kl. 10-12

Adresse: Ravnsholte Skov. Start ved P-Plads på Mortenstrupvej, Lejre

Åbningstale: Kulturudvalgsformand Ida Dyhr

Stokkebjerg Skov i Odsherred Kommune den 26. maj kl. 9-11

Adresse: (P-plads ved Lommestenen), Skovvej 18, 4500 Nykøbing Sj.

Åbningstale: Borgmester Karina Vincentz

Høng Skov i Kalundborg Kommune den 30. maj kl. 9-11

Adresse: Høng Skov, Tranevej 27, 4270 Høng

Åbningstale: Borgmester Martin Damm og kulturudvalgsformand samt formand for kulturgruppen i Kulturregion Midt- og Vestsjælland: Hans Munk.

Korsør Lystskov i Slagelse Kommune den 31. maj kl. 9.30

Adresse: Korsør Lystskov 20, 4220 Korsør

Åbningstale: Kultur-, Fritids- og Turismeudvalgsformand Troels Brandt

Broby Vester Skov i Sorø Kommune den 1. juni kl. 9-11.30

Adresse: kør efter ”Spor Broby Vesterskov”, vejen mod Munkedamshuset, Suserupvej 13, 17, 4180 Sorø

Åbningstale: borgmester Gert Jørgensen

Find Skovlingesagaerne

Download appen Natureventyr.

På ”opdag” finder du et kort over alle aktive eventyr i appen. De grønne prikker er gratis eventyr, de brune prikker koster 25 kr. Skovlingesagaerne er gratis i fire år. Zoom ind på dit lokalområde og find eventyret. Historien bliver først aktiveret, når du står ved eventyrets start.

Lyt eller læs og gå ruten, som vises på kortet i appen. Når du er ved næste kapitel bliver det aktiveret og vist.

Kontakter

Projektleder og Odsherredkontakt: Anne-Marie Donslund, tlf. 61153676, anmdo@odsherred.dk

Ringsted: Christina Mille Blum Most, chmbm@ringsted.dk

Slagelse: Anna Kristine Zieler, anzhi@slagelse.dk

Lejre: Sigrid Mark Rasmussen, simra@lejre.dk

Sorø: Mette Tingholm, meti@soroe.dk

Kalundborg: Malene S. Hansen, malh@kalundborg.dk

 

Natureventyr: Stine Teilmann Maigaard stine@natureventyr.nu

Se mere på: https://natureventyr.nu/